Læserne til slægtsromaner eller til læsere af biografiske romaner i tiden efter 1864, primært kvinder, kan anbefales denne.
Forfatter Linda Lassen har tidligere udgivet en del voksen-og børnebøger, hvor den seneste voksenudgivelse er Håbets år. Denne gang har hun atter været i arkiverne og fundet materiale til at skrive denne biografiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi. Efter nederlaget i 1864 tilhører Henriettes hjemstavn nu tyskerne. Henriette kommer trods fattige kår på højskole og Zahles Seminarium i København. Hun underviser i private hjem og bliver vandrelærerinde, hvor hun underviser i dansk, som er blevet forbudt i skolerne. Sideløbende hører vi historien om Knud, som bor illegalt hjemme, da han nægter at melde sig til preussisk militærtjeneste. Romanen har gode person- og hverdagsskildringer om tiden efter krigen. Interessant læsning om de barske vilkår for danskerne i et tabt land, hvor eneste hage ved bogen er længden.
Henriette døde tidligt og der udkom småskrifter omkring århundredeskiftet om hende. I 2009 udkom Hun rev sønderjyske børn ud af ørnens klør af Mikkelsen og nu denne meget udførlige roman.
Henriette Gubi fremstår som en stærk karakter i bevarelsen af danskheden i Sønderjylland efter 1864. Romanens læsere skal findes blandt yndere af slægtsromaner og som holder af skildringer af datidens hverdag og vilkår.