Bøger / faglitteratur

Mennesket som råstof : borgerservicerende organisationer i moderne samfund


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2003

af

af

Søren Brunbech

d. 7. aug. 2003

Hasenfeld er en førende amerikansk organisationsteoretiker, der her beskæftiger sig med borgerservicerende organisationer, dvs. organisationer hvor "råmaterialet" er mennesker og ikke værdineutrale objekter. Han indleder med en diskussion af, i hvilken grad de klassiske organisationsteorier er relevante og formålstjenlige til studiet af borgerservicerende organisationer. Derefter følger en gennemgang af en række særlige problemstillinger, der er karakteristiske i menneskebehandlende organisationer. Hvordan er relationen mellem klienter og organisation, hvilken organisatorisk teknologi skal man benytte for at tilvejebringe forudbestemte ændringer hos sine klienter, hvordan foretager man ændring og udvikling i en organisation, hvor de organisatoriske mål ofte er brede, ubestemmelige, mangfoldige og indbyrdes modstridende. Som afslutning er der et personregister og omfattende henvisninger til engelsksproget litteratur. Det er en klart disponeret fremstilling men med en del fagterminologi, og sprogligt ikke helt let tilgængelig. Der er ikke andre tilsvarende fremstillinger af emnet på dansk, og bogen vil utvivlsomt bliver anvendt både på videregående sundheds- og socialuddannelser og på efteruddannelseskurser kurser, fx. på Forvaltningshøjskolen.