Mens jeg sover, glemmer jeg dig

Eksistentielle digte om uoverstigelige afstande mellem mennesker og tørsten efter kærlighed. Til læsere der holder af dyb poesi.

Tidens gang og menneskers u-samtidighed kan siges at udgøre det overordnede tema. Digtene veksler i tid mellem tilbageblik, drømme, håb og nutid, det hele bundet sammen af et jeg, som taler i præsens. Kvinden er dansk, men bosat i sin afdøde mosters hus i Bryssel, hvor hun lever i et problemfyldt forhold med sin muslimske mand fra Algeriet: "Vi har begge vold i os. / Vi er vant til at være under angreb. / Vi er parate. / Du er den eneste, jeg kan holde ud, giver mig omsorg. / Jeg er vant til at vige tilbage, når man rører mig." Over tid føder hun to børn, men begge fødsler kædes sammen med død i familien. Da det første barn kommer til verden efter en voldsom fødsel, hvor hun føler sig fremmedgjort, bliver afstanden til manden større. Der er også afstand til barnet: "Hun vokser og ændrer sig hele tiden. / Jeg mister hende i den konstante forandring. / Det, / jeg lige har lært at kende, / bliver ukendt." Fødsel af barn nr. to foregår bedre, og opleves umiddelbart som en sejr, men kort tid efter indfinder afstanden sig.

Der er noget foruroligende og genkendeligt over den fremmedgjorte kvindes afstand til alt og alle i tid og rum. Digtene vil - og lykkes med - meget.

Der citeres fra Anne Carsons The beauty of the husbandLyset bærer ikke nag til nogen om et parforhold i opløsning. For mere om moderskab se bl.a. Mia Degners Lyset bærer ikke nag til nogenDer citeres fra Anne Carsons The beauty of the husband om et parforhold i opløsning. For mere om moderskab se bl.a. Mia Degners .

Læs hele vurderingen