Afsættet og anledningen for de to redaktører til denne antologi om dødsopfattelser er Søren Kierkegaards optrykte tale "Ved en Grav" fra 1845, hvis essens er, at døden er den egentlige påmindelse for mennesket om livets alvor. Det moderne vestlige menneskes største svaghed er - ifølge redaktørerne - den manglende evne til at forbinde sig med dødens alvor. I stedet præsterer mennesket "en selvtilfreds blanding af stemning og fornuft", hvor døden og alvoren tematiseres og betragtes som en uretfærdighed, og hvor væsentlige eksistentielle beslutninger udskydes. Denne påstand afprøves så i 11 artikler skrevet af forskere fra forskellige felter: filosofi, medicin, sociologi, teologi, litteratur og antropologi. Begrebet aktiv dødshjælp behandles derfor i de fleste af artiklerne ud fra konstateringen af, at døden nu også er et personligt psykologisk anliggende, der involverer pårørende, venner og kolleger i det postmoderne samfund. Umiddelbart kan bogen virke lidt utilnærmelig, men artiklerne er for de flestes vedkommende både læseværdige og tilgængelige. Det gælder især indledningsartiklen af Torben E. Andreasen, der underviser i medicinsk filosofi. Han giver en god og bred gennemgang af målsætningerne inden for sundhedsarbejdet ved også at inddrage den filosofiske dimension. Udmærket egnet som debatbog på studier og blandt sundheds- og sygehuspersonale. Med litteraturhenvisninger.