Man ser det allerede af omslagsillustrationen: Neal Adams opdyrkede mere end nogen anden tegner Batmans kappe som et centralt ekspressivt element på billedsiden og gav kappen en form for selvstændigt liv. Adams ́udnyttelse af Batman-kappens udtryksmuligheder gjorde figuren mere dyster og truende end tidligere set, og stiltrækket var en vigtig bestanddel af det, manuskriptforfatteren Denny O'Neil i sit forord betegner som tegnerens "magiske realisme". Blandingen af det overnaturlige og det realistiske er samtidig nøglen til en forståelse af Batman-figurens langt større mulighedsregister end det, man finder i forbindelse med de egentlige superhelte. De 10 historier i opfølgeren til sidste års Neal Adams-samling understreger alle Batmans menneskelige sider og gør ham til en sårbar og splittet skikkelse - omend ikke ligefrem realistisk. Lidt for ofte rejser helten sig "på mirakuløs vis" efter at være blevet gennembanket af skurke som Jokeren, Ra's Al Ghul og varulven Anthony Lupus. Men sådan er spillets regler i Adams' hårdtslående 1970ér-univers, hvor Batmans styrke snarere end hans intelligens klarer problemerne. En stribe bladforsider fra perioden krydrer antologien og giver de unge og voksne et dækkende indtryk af Adams ́udtryksfulde streg.