Bøger / faglitteratur / biografier

Mere værd end guld : et langt liv i en rig tjeneste


Beskrivelse


Om Jens Mortensens (f. 1940) liv med Indre Mission hvor han var generalsekretær fra 1992 til 1999.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Hans Michelsen

2007

Alle mennesker har en historie, og i denne bog har indremissionær Jens Mortensen fortalt sin livshistorie til Jacob Bank Møller. Det er en historie fra nutiden med appel til Indre Missions medlemmer, men også til læsere af biografier om almindelige mennesker.

Da Mortensen (født 1940) var 6-7 år gammel, blev hans forældre omvendt, og det fik afgørende betydning for ham. Han er oprindelig udlært maler, men har siden 1964 arbejdet som indremissionær forskellige steder i Danmark fx i Birkerød, på Bornholm, som han betragter som højdepunktet i sin tjeneste, og i Århus. Fra 1992-1999 var han generalsekretær for IM. Han fortæller uimponeret og uselvisk om sit virke. Titlen hentyder til det sted i 1. Peters brev, hvor der står at troen er mere værd end det forgængelige guld. Bogen er velskrevet og godt fortalt.

Der er ikke mange indremissionærer, der har udgivet deres erindringer - skildringer må i stedet søges i faglitteraturen.

Mortensen skildrer i meget høj grad familiens hverdagsliv og sin egen indsats i IMs tjeneste, og der er mange beretninger, der ikke kan interessere almenheden. Derimod er hans syn på forkyndelsens indhold og skildringerne fra de forskellige udstationeringer interessant læsning, som desuden giver lokalkolorit fra udstationeringsstederne.