Bøger / faglitteratur til børn / skakopgaver

Mester i kongernes spil


Beskrivelse


Overskuelige spil for børn og unge, som har en vis rutine i at spille skak, og som er vant til at spille med i turneringer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2012

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 2. juli 2012

Henvender sig til rutinerede skakspillere, typisk børn og unge, der deltager i turneringer. Er en del af serie fra begynder niveau til status som rutineret skakspiller. Målgruppen er naturligvis også forældre som gerne vil støtte deres børns skak-udvikling.

Her kommer så tredje del af serien Skak for sjov, der bygger videre på viden og erfaringsgrundlag fra seriens første 2 bind, og hvor begynderen kunne læse med både i bind 1 og 2 er bind 3 dedikeret til den rutinerede unge skakspiller. Pædagogisk er opbygningen rigtig velfungerende som også i tidligere bind. En passende blanding af nødvendig teori og et direkte praktisk greb om de nødvendige skakbrikker. Jeg kan rigtig godt lide den direkte stil i indlæringen, hvor den håbefulde skakspiller og mester in spe spiller og leger sig frem til den nødvendige viden. Og ideen om, at det at lære at spille skak skal være sjovt, er velgørende i fokus. Som i de foregående bind sker indlæringen bl.a. ved at løse skakopgaver for hvert kapitel. Bogen har desuden en kort vejledning til skakinstruktører og forældre og afsluttes med en quiz om skak for de øvede.

Der findes andre bøger om skak også med børn og unge som målgruppe, men denne bog og hele serien pynter på hylden med sin direkte "hands-on" tilgang til skak.

Kan sammen med de foregående bind bruges på de fleste biblioteker, hvor et mindre publikum vil tage godt imod.