Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mettes hemmelighed

Del 3 af Veninder

Beskrivelse


Det er nogle gange svært at være bedste veninder, og da 10-årige Mettes mor bliver syg og pludselig dør, har veninden Matilde ikke let ved at tale med og trøste Mette, for alt er så forkert.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 23. juni 2008

To bøger til piger fra 9 år, der kan lide at læse om hverdagsproblemer og venindeting! Bøgerne skal med deres omslag i røde farver med sølv, nok sælge sig selv.

To bøger i serien Veninder. Begge bøger er en fortsættelse af Sladrehank og Bedste veninder. I Mettes hemmelighed fortælles historien om Mettes mor som er syg og dør af dårligt hjerte. Mette og Mathilde er bedste veninder og taler sammen om alting, men de taler aldrig sammen om Mettes mors sygdom. Da Mettes mor dør, bliver det endnu sværere for Mathilde at trænge igennem til Mette. Bogen kommer på en meget fin og nærværende måde ind på døden og på hvor svært at kan være at tackle den. I Den store forvirring fortælles historien om hvordan Mette har det i Göteborg, hos sin far, der hele tiden glemmer at tage sig af hende og er mere optaget af andre ting. Mathilde tilbyder Mette at hun kan bo hos dem i Stockholm, men er det nu lykken? Igen er bogen meget nærværende og tingene er beskrevet så de kommer ind under huden. Bøgerne holder stadig, det eneste jeg studsede over, var at de teknologier, som alle bruger i dag ikke er med. Men historierne kan sagtens fungere uden, også i i dag.

Mettes hemmelighed har tidligere været udgivet med titlen Hvor kunne hun! i 1997. Den store forvirring har tidligere været udgivet i 1998. Begge bøger kom i serien Forglemmigej Nu har bøgerne fået et nyt layout og en sproglig opdatering.

To gode pigebøger, der nok skal få deres nye fans.