Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Mexicanske dæmoner og dansende skeletter : Dr. Lakra i dialog med Posada
Mexican demons and dancing skeletons (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Katalog over udstilling af de to mexicanske billedkunstnere José Guadalupe Posada (1852-1913) og Dr. Lakra (f. 1972), som begge har døden og dæmonien som gennegående temaer i deres værker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2012

af

af

Sanne Caft

d. 11. okt. 2012

Smal udgivelse om de mexikanske grafikere Posada og Dr. Lakra og mexikansk grafisk kunst. Til biblioteker med en fornuftig kunstsamling.

Bogen har dobbelt tekst på dansk og engelsk, hvilket er tydeligt allerede på forsiden, hvor titlen optræder dobbeltsporet på en ensfarvet mørkegrøn baggrund. Åbner man bogen får man en grundig og fagligt velfunderet tekst om mexikansk grafik, der i denne dobbeltkunstnerudstilling kommer til udtryk i skeletter, tatoverede kvinder, nøgne kvinder oma., der gør kunsten voldsom og fremmedartet fascinerende. Holstebro kunstmuseum har ladet den nulevende samtidskunstner Dr. Lakra skabe sine værker ud fra en ophængning af den i Danmark ukendte og afdøde José Guadalupe Posada. Det er der kommet en spændende udstilling og en informativ og velillustreret bog ud af. Bagerst er indsat en løs 8 siders billedsamling uden tekst.

Det er den første ordentlige gennemgang af de to kunstnere på dansk i nyere tid. Et par ældre titler/artikler er alt, hvad der ellers findes, så den kan bruges både som introduktion og mere dybdeborende information til emnet.

Udstillingskatalog til de velfunderede kunstsamlinger på større biblioteker. Velskrevet og informativ gennemgang af to mexikanske kunstnere/grafikere, hvis kunst opruller skeletter og tatoverede nøgne damer. De sammenstilles og analyseres hver for sig. Billedmaterialet er fint og tydeligt og formidler både kunst og udstilling godt. Første større gennemgang af deres virke på dansk.