Bøger / faglitteratur

Michel Foucault


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2011

af

af

Søren Brunbech

d. 18. maj 2011

Retter sig i niveau og indhold mod universitetsstuderende på samfundsfagsstudier.

Foucaults tanker diskuteres inden for en lang række discipliner, men har kun i mindre grad været anvendt inden for politologien. Det vil de to forfattere, der begge er universitetsfolk, råde bod på i dette bind om samfundslivets klassikere, hvor de især koncentrerer sig om den sene Foucaults tanker om politisk magt og autoritet. Han forestillede sig en model struktureret anderledes end som en relation af tvang og underordning, og en autoritetsudøvelse, hvor den, der styrer, ved at kommunikere åbent og åbenhjertigt, forsøger at overbevise de styrede om nødvendigheden af at acceptere sit budskab om, hvad der skal gøres, hvornår og hvordan. Som i seriens øvrige bind bringes et fyldigt uddrag af en originaltekst, her fra den i forvejen til dansk oversatte Sikkerhed, territorium, befolkning : forelæsninger på Collège de France, 1977-1978, 2008.

Foucault, 2009 af Sverre Raffnsøe, Marius Gudmand-Høyer og Morten S. Thaning er en fyldig introduktion til hans tænkning. Perspektiv, magt og styring, 2004 sætter Foucaults tanker om regeringskunst over for Luhmanns.

En introduktion til den kendte franske filosof Michel Foucaults tanker om politisk magt og autoritet, der retter sig mod universitetsstuderende.


Økonomi og politik

Årg. 84, nr. 3 (2011)

af

af

Rune Bolding Bennike

Årg. 84, nr. 3 (2011)