Ovid er en god gammel latiner, der er kommet i høj kurs igen. Ovidoversættelserne havde sidst en renæssance herhjemme i 40'erne og nutidens store oversætter af latinske klassikere, Otto Steen Due, har fundet bibliotekar Kjeld Elkjærs (søn af Sigurd Elkjær) gendigtning fra 1949 så holdbar og af så høj kvalitet, at den hermed genudgives dog med nye illustrationer af Mette Dreyer. Det elegiske digt er fra o. vor tidsregning. Det er beslægtet med, men står i skyggen af Ovids vægtigere Elskovskunsten. Digtet er som titlen siger en "håndbog" på digterisk formel for folk (mænd), der er ramt af ulykkelig kærlighed med ganske konkrete anvisninger. Digtet har for (efter)tiden virket ganske frimodigt, og bl.a. Grundtvig fandt digtet så smagløst, at han ikke ville undervise studenter i den! Sådan virker det naturligvis ikke i dag, hvor indholdet er mere kuriøst og sigende om samtidskulturen. Bogen er anvendelig til studiebrug og nye Ovid-freaks, der bed på efter Dues fremragende gendigtning af Ovids forvandlinger i 1989. Den er både overskuelig og underholdende - på sine egne lærde præmisser selvfølgelig - selvom Elkjærs ellers letløbende ordvalg i enkelte tilfælde kan virke gammeldags nu 50 år efter med glemte ord som "avind" og "vælig".