Woody Allen-tilhængere vil elske hans nyeste film, igen en komedie om et umage par. Fra 15 år.
Den stærkt neurotiske gamle jøde Boris Yellnikoff var engang tæt på Nobelprisen i kvantefysik, men ernærer sig nu efter en skilsmisse og et mislykket selvmordsforsøg ved at undervise umulige unger i skak. Hans liv forandres, da den purunge Melody, der er flygtet fra sine forældre i Mississippi, flytter ind hos ham. Han tror ikke på kærligheden, men de bliver gift. Forholdet kompliceres, da først Melodys religiøse mor og siden hendes konservative far dukker op i new yorker-lejligheden. Skønt Woody Allen ikke selv spiller hovedrollen i sin nye film, er Boris en typisk Allen-figur i denne bittersøde komedie om kærligheden og tilværelsens meningsløshed.
Efter sine fine europæiske film, især Match point og Vicky Cristina Barcelona vender Allen med Mig og Melody tilbage til det New York, der har dannet ramme om hans store klassikere fra 1970'erne og 1980'erne. Den smukke unge kvinde, der forguder en gammel, misantropisk mand, er et velkendt Allen-tema, og de enkelte scener ligner ind imellem noget man har set i tidligere film. Teknikken med at lade personerne tale direkte til publikum genbruges også her.
Selv om filmen aldrig når Allens største værker i originalitet, er den underholdende. Den lever højt på striben af skarpe og vittige one-liners, der lyser op midt i dens misantropi. Samtidig ender den optimistisk med håb om, at tilfældigheder i kærligheden kan føre til noget godt.