Film / fiktion til børn / drama

Mig og Yngve


Beskrivelse


Gymnasieeleven Jarle bliver bedste ven med den salonanarkistiske Helge, og han bliver kæreste med klassens flotteste pige. Alt er således såre godt, da en ny dreng begynder i klassen. Yngve er til bløde værdier, og den stille, venlige dreng tiltrækker på alle måder Jarle!

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2009

af

af

Ulrich Breuning

d. 21. apr. 2009

Det handler om den første kærlighed og om at finde sin identitet. Mig og Yngve med den noget mere præcise norske titel Mannen som elsket Yngve er en af de fineste, indfølte nyere ungdomsfilm. Målgruppen er derfor ikke blot de skole- og gymnasieelever, der er på alder med filmens hovedpersoner, men alle der sætter pris på en god og velfortalt historie.

Tiden er 1989, hvor Berlinmuren falder og ændrer den store verden. Stedet er Stavanger, hvor Jarle Klepp er begyndt i gymnasiet og bliver forelsket, hvilket totalt ændrer hans lille verdensbillede. Jarle bliver bedste ven med den salonanarkistiske Helge, og han bliver kæreste med klassens flotteste pige. Jarle og Helge får også med en vis succes trykket deres påståede hellige treenighed, "fisse, rock og revolution", af i et hårdtspillende rockband. Alt er således såre godt, da en ny dreng begynder i klassen. Yngve er til bløde værdier, og den stille, venlige dreng tiltrækker på alle måder Jarle! Jarle er pludselig i syv sind!.

Den danske titel Mig og Yngve, 2008 referer klart til Mig og Charly, 1978, og der er da også den samme famlende identitetssøgen i begge film. Men Mig og Yngve er generelt i familie med skandinaviske ungdomsfilm og tåler sammenligning med perler som for eksempel Fucking Åmål, 1998. Filmens rødder er dog også solidt plantet i Truffauts Ung flugt, 1959.

Selv om den danske filmkultur normalt ikke indbefatter norsk film, bør denne perle af en ungdomsfilm stå på alle bibliotekshylder. Anbefales varmt.


Berlingske tidende

d. 21. nov. 2008

af

af

Iben Albinus Sabroe

d. 21. nov. 2008


Jyllands-posten

d. 21. nov. 2008

af

af

Sophie Engberg Sonne

d. 21. nov. 2008


Information

d. 21. nov. 2008

af

af

Jonas Varsted Kirkegaard

d. 21. nov. 2008


Weekendavisen

d. 21. nov. 2008

af

af

Bo Green Jensen

d. 21. nov. 2008