Mig og Yngve

Alle, der var ifærd med at blive voksne omkring 1990, vil kunne læse denne historie med stor fornøjelse. Nok er hovedfiguren en dreng/ung mand, men hele hans verden og ikke mindst forfatterens suveræne sprog gør fortællingen universel og bestemt ikke kønsbestemt.

Danskerne mødte forfatteren i Kompagni Orheim (2008/25), hvor læserne oplever Jarle som pubertetsknægt i en familie i sammenbrud. Nu er vi nået til Jarles 2. gymnasieår i beretningen. Ved historiens start inviteres læseren med tilbage til 1990, og det antydes, at dette ses fra distancen. Jarle har udviklet sig til en ung mand med en klar stillingtagen, helst politisk og i opposition, til det meste. Han har en dejlig kæreste og har sammen med 2 kammerater et fritidsband med hjemmeskrevne numre og punkede ambitioner. Det er således billedet af et meget præcist og nuanceret ungdomsliv anno 1990. Også selvom det foregår i Stavanger, er alt meget genkendeligt. Men det er også en historie om den fascination og forelskelse, der vælter verden. En ny dreng, Yngve, begynder i parallelklassen, og Jarle må lidt efter lidt erkende, at han er forelsket.

Renberg nævnes sammen med både Saabye Christensen, Erlend Loe og Per Petterson.

I sidste kapitel er den nu 30-årige Jarle hjemme og går for en kort stund tilbage i tiden til de for ham turbulente gymnasiemåneder. Det er en god historie med en enestående sprogbehandling.

Læs hele vurderingen

Intens og velskrevet norsk generationsroman om at være 17 år, forelsket og forvirret - og vide alt. At være 17 år og vide alting, at være 17 år og i opposition til alle autoriteter, at være 17 år og f...

Læs anmeldelse