Bøger / faglitteratur til børn

Mig & sex & dig. Bind 1 : Kroppen


Beskrivelse


Om pubertet, drengekroppen, pigekroppen, cyklus og menstruation, graviditet, sexuel moral, sexsygdomme, abort og prævention.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2003

af

af

Lene Kristiansen

d. 14. jan. 2003

Ingen har som Janne Hejgaard beskæftiget sig med at oplyse store børn og unge om sex - og få gør det så godt som hun. Meget kan siges at være gentagelser, men dels sker der forandringer mht. til prævention, kønssygdomme mv., som er væsentlige at formidle, og dels er det ikke mindst vigtigt, at holdninger, sprog mv. er up to date. Rammer man ikke målgruppen ligeværdigt og med respekt, kan det sådan set være det samme. Men alt det kan Janne Hejgaard! Bd. 1 handler om kroppen, og de tre hovedafsnit "En livgivende krop", "Hvis det går galt" og "Sikkerhedsudstyret" fortæller forståeligt og kontant om de fysiske forandringer, uønsket graviditet, abort og kønssygdomme og prævention. Hverken for meget eller for lidt. Endvidere løftes teksten med korte sentenser af unges egne oplevelser. Det er ikke Janne Hejgaards tanke, at bogen skal læses fra ende til anden, men mere bruges som opslagsbog. Det understøttes af et register og ikke mindst en fin indholdsfortegnelse. Teksten er sat i to spalter og let at gå til, og bogen er gennemillustreret af relevante fotos samt modelfotos af en gruppe unge. Der hører en lærervejledning til bøgerne med råd om undervisningsindhold, tilrettelæggelse og praktiske øvelser. Fra 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2003

af

af

Hans-Christian Uth (skole)

d. 14. jan. 2003

Sammen med bind 2 med bindtitlen Kærligheden og den tilhørende lærervejledning er dette en sand guldgrube for underviseren i seksualoplysning på 7.-10. klassetrin. Bind 1 vil for eleverne desuden have en vigtig funktion som opslagsbog i skolebiblioteket. I dette bind gennemgås det mere traditionelle stof såsom: pubertet, kønsorganer, menstruation, graviditet, abort, sygdomme og prævention. Overalt er stoffet opdateret med seneste udvikling og nyeste viden. F.eks. om AIDS, fortrydelsespillen og nye præventionsmuligheder. Den saglige og nøgterne tekst er samtidig dejligt uhøjtidelig og ligefrem uden at forfalde til det ungdommeligt smarte. Der suppleres med faktabokse og citatafsnit hvor unge kommer til orde. Illustrationer er brugt behersket og består fortrinsvis af dokumenterende og stemningsskabende farvefotos. Begge bøger afsluttes med identiske statistik-, adresse- og stikordsafsnit. Der findes meget stof på området - bl.a. også af Janne Hejgaard - men dette er et tiltrængt opdateret og komplet materiale, som kan være en stor støtte til et vanskeligt - og ind imellem forsømt - undervisningsområde.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 16 (2003)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 120, nr. 16 (2003)



Informationer og udgaver