Mikael Persbrandt - som jeg husker det

Mikael Persbrandt har allerede som 54-årig en imponerende karriere bag sig, men hans vej gennem livet har ikke været nem. Det er hans egne ord om livet og karrieren, Carl-Johan Vallgren, her bringer videre til en bred gruppe af teater-, film- og kendisinteresserede.

Mikael Persbrandt blev født i 1963 af ganske unge forældre. Hans tidlige liv foregik i et 1970'er miljø hvor faderen snart forlod ham og moderen, der som hele familien levede et ustruktureret liv for fleres vedkommende i forskellige grader af misbrug. Indtil han fandt sin vej i livet som skuespiller, var hans tilværelse relativt kaotisk, derefter blev den totalt kaotisk. Misbrug og en en diagnose styrede ham, men gennem de seneste tre år har han været både "clean", og fået en bipolar lidelse under kontrol, og det er den afklarede Persbrandt der hudløst ærligt beretter om sit liv og sine kampe. Der er fotos samlet til sidst i bogen.

Bogen er fremragende skrevet. Hurtigt afviklet og ukrukket i stilen, "det var sådan der var" agtigt og jeg tænkte ind i mellem på Stoner der også fortæller en tung skæbne i en tilbagelænet, koncentreret stil. Vi hører om de mange kendte, han har mødt undervejs, heriblandt også en del danske, men det er især svenske navne, der droppes, og det kan begrænse det danske publikum. Men alt i alt en fremragende biografi.

Andre Agassis Open fortæller lige så veloplagt om et talents kamp med sig selv, så selvom tennis og skuespil ikke er det samme, så.

Læs hele vurderingen

Persbrandts kontroversielle selvbiografi er glamour blandet med et stort ego uden meget dybde og selvindsigt, men også bagsiden af medaljen. Masser af kvindehjerter er sat i brand af denne mand (også ...

Læs anmeldelse