Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Mikkel Hansen


Beskrivelse


Elevopgaver og lærervejledning på www.jeglæser.dk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2013

af

af

Boy Olesen

d. 25. apr. 2013

Velegnet til såvel selvlæsning som til brug i emne- eller projektarbejder. Fra ca. 3. kl. altså fra ca. 9-10 år.

Fin lille fagbog udført i gedigent udstyr, med fast bind, inspirerende forside og indeholdende mange gode action-fyldte farvefotos. Hvert dobbeltopslag har sin overskrift fx "Et berømt mål", "Vild med bolde" og "Mikkel tager til Paris". Der bliver fortalt om Mikkels barndom, hvor bolde fyldte meget og op til de store turneringer han har deltaget i, og hvor han har prøvet såvel fiasko som succes. Han blev kåret som verdens bedste i 2011 og blev siden købt for at spille i Paris. Gennem bogen er der mange faktabokse, der understøtter brødteksten ligesom der er flere QR-koder, der giver mulighed for at se eller høre autentiske klip. Tekstsiderne er opdelt i afsnit, og sproget er veltilpasset målgruppen. Bogen afsluttes med to faktasider og ideer til, hvor man yderligere kan få informationer. Der er udarbejdet gratis lærervejledning og elevopgaver, der kan hentes på nettet.

Kan sammenlignes med andre bøger om sport for samme målgruppe fx Håndbold af Bent Faurby og Jeg spiller golf af Helle Jefsen.

En god dynamisk faktabog, der vil få mange læsere. Det lykkes at få det, der gør en bog god, det umiddelbare, det indholdsmæssige og det sproglige, til at gå op i en højere enhed med respekt for målgruppen.