Bøger / faglitteratur til børn

Militærfly


Beskrivelse


Du har måske hørt om F16-fly, men ved du også, at Fokker Dr. I, Messerschmidt BF 109 og Harrier jump jet er navne på militærfly? Læs mere om disse og mange flere militærfly i denne fagbog for 10-13-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2024

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 5. apr. 2024

Du har måske hørt om F16-fly, men ved du også, at Fokker Dr. I, Messerschmidt BF 109 og Harrier jump jet er navne på militærfly? Læs mere om disse og mange flere militærfly i denne fagbog for 10-13-årige.

Teksten er delt ind i 15 kapitler med hver sin overskrift. Første kapitel handler om flyvningens historie, og de øvrige 14 kapitler beskriver hver sit militærfly. Vi hører fx om Fokker Dr. I, Spitfire og F16. Flyene er beskrevet i kronologisk rækkefølge, efter hvornår de havde deres første flyvning. Der er en brødtekst og en faktaboks om hvert fly. Brødteksten er ikke delt ind i afsnit. Der er indholdsfortegnelse forrest, men ikke stikord eller idéer til, hvor man kan søge mere viden om emnet. Der er fotos af alle de omtalte fly på hvert opslag og illustrationer til kapitlet om flyvningens historie. Bogen har hårdt omslag.

Bogen vil især være interessant, hvis man interesserer sig for fly, og hvis man fx skal skrive en opgave om fly, militær og evt. krig. Den vil kunne bruges til opslag, da hvert fly har sit eget kapitel. De store flotte fotos af flyene og den meget overskuelige opsætning virker motiverende for læsningen. Teksten kræver relativt gode læse- og forståelseskompetencer, da den er lidt svært bygget op, og der er ikke ordforklaringer.

Hvis man vil læse mere om militærfly, kan man fx læse Militær flyvning Den er i serien "De store fagbøger".