Louise Hasselbalch, f. von Plessen 1893-1962, var af adelig herkomst og blev gift med en rig forretningsmand, hvis store interesse var kunst. Det glamourøse par levede et forgyldt liv sammenmed deres kosmopolitiske vennekreds, indtil manden døde i 1925; da var datteren 5 år. LH's passion for heste gjorde hende til en dygtig træner og konkurrencerytter, som følte sig hjemme overalt iEuropa. I LH's egne dagbøger (1923-31), breve og med datterens lune og af og til ironiske kommentarer oprulles et hæsblæsende, kaotisk liv. Mor-datter forholdet berøres kun perifert, men ingentvivl om hvem der betalte prisen. At stå i skyggen af en så dominerende personlighed betyder også, at det er umuligt at lægge den nødvendige afstand for at få et fuldgyldigt portræt. Hun forbliverden mystificerede, ombejlede femme fatale, som så en sport i at få nedlagt så mange mænd som muligt. Men, som datteren, kan heller ikke læseren undgå at blive fascineret af LH's ubændige karakterog energi, som ogsåskjulte rastløshed, fortvivlelse og sorg. Et kærligt portræt men også et vedkommende tidsbillede af mellemkrigstidens europæiske overklasse, som ikke kendte eller accepteredegrænser for deres vidtløftige udfoldelser.