Det er en bog for læsere af ny dansk litteratur med noget på hjertet. For den drevne mellemuddannelseselev er her også stof til en danskopgave, hvis han/hun selv kan fylde det uskrevne ud.
Maja Lucas debuterede i 2007 med Jegfortællinger, der også var en samling korte prosatekster om især identitet og familie. Hendes nye samling koncentrerer sig om en splittet barndom: En pigefortæller, der i glimt oplever sine forældres skilsmisse og erkender forskellene imellem dem. Og ikke mindst om angsten for at miste endnu mere, end hun allerede har gjort. Det er meget flot og koncentreret skrevet i så korte stykker, at de sammenskrevet knap ville udgøre en lille novelle, men alligevel får Lucas fortalt en stor og trist historie.
Bogen er jo oplagt til dem, der har læst Jegfortællinger, men ellers minder hun stilistisk lidt om Guldager og Helle Helle.
En flot og meget koncentreret samling små prosastykker, der formår at formidle den lille piges usikkerhed og andre følelser ved forældrenes skilsmisse.