Komponeret i en blanding af tegneserie, postkort og fotografier fortælles historien om, hvad der egentlig skete med Annes farfar under 1. verdenskrig. Læsere af graphic novels får her en stærk og poetisk skildring af nedarvede krigstraumer og familierelationer.
Anne Mette Kærulf Lorentzens frygt for, at krigen igen skal bryde ud i Europa, vækker barndomsminder om krigens betydning i hendes familie. Da hun som lille pige får sin farfars violin for at spille med i familiens kammerorkester, rejser det mange spørgsmål om farfaren og hans tid i krigen. Men krigen taler de ikke om, og det vækker en angst for den ukendte krig, der hele tiden lurer, særligt når konflikterne i Europa eskalerer. Nu, med et barnebarn, der elsker krigsspil, føler Lorentzen, at tiden er inde til at dykke ned i emnet. Hun opsøger hypno-terapi og tager toget til Somme i Frankrig, hvor farfarens regiment lå. Bogen indeholder uddrag af farfarens erindringer fra 1970'erne.
Betagende og tankevækkende historie, der udnytter den grafiske romans muligheder fuldt ud. Samtidigt en rørende og vedkommende familiehistorie, der sætter lys på den krigsfrygt, der er opblomstret igen i Europa de seneste år. Der er meget at gå på opdagelse i, i denne fint komponerede graphic novel.
I Steffen Kvernelands graphic novel En frivillig dødLillepigen fra Lolland handler også om familietraumer. I Lillepigen fra Lolland beretter Line Malling Schmidt om familierelationer i skyggen af krigenI Steffen Kvernelands graphic novel En frivillig død handler også om familietraumer. I beretter Line Malling Schmidt om familierelationer i skyggen af krigen.