Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Min første bog om Peter Plys


Beskrivelse


Tre uforkortede kapitler fra "Peter Plys" og "Peter Plys og hans venner" i let læselig udgave.

Anmeldelser (10)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jette Andersen

d. 19. dec. 2018

Efter de Disney-arrangerede billedbøger Peter Plys kommer i knibe og Peter Plys på honningjagt, 1966, er man uvilkårlig skeptisk, når man modtager en beskåret Peter Plys. Denne er nu fuldstændig oplagt. Den indeholder tre kapitler (ubearbejdede): I hvilket et hus bliver bygget på Plys' plads for æselet, I hvilket Grislingen er helt omgivet af vand og I hvilket Peter Plys finder på en ny leg og æselet leger med og er forsynet med flere nye illustrationer af Shepard, mange af dem i farver. Den er sat med store typer. Selvlæsning fra 4. klasse. Velegnet til oplæsning for 5- til 90-årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Merete Dael

d. 18. dec. 2018

De er der allesammen: Den søde, lidt forsigtige grisling, det uskyldige tigerdyr, kængumor, som er nervøs for sin kængu, den skolelæreragtige ugle, det sure æsel, den stille ninus og Jacob,som er menneske med de begrænsninger, det giver. Men fremfor alt er den glade, varme og slikne Peter Plys der. Han som elsker at høre historier om sig selv. Dette nye oplag indeholder tre af detypiske. De to er hentet fra Peter Plys og hans venner, nemlig: I hvilket et hus bliver bygget på Olys' plads for Æselet og / hvilket Peter Plys finder på en ny leg, og Æselet leger med, og detsidste er fra Peter Plys: I hvilket Grislingen er helt omgivet af vand. Formatet er større, teksten sat med større typer, men det mest bemærkelsesværdige ved udgivelsen er Shepards tegninger, derligeledes er lavet større og er blevet farvelagt, hvilket gør bogen til en ren nydelse. Det er et herligt gensyn med barndommens venner. Den underfundige humor, de finur-lige sproglige pointerkombineret med en gammelklogbarnlig logik formår stadig at tryllebinde os i Milnes univers. En lettilgængelig oplæsningsbog fra 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Carsten Madsen

d. 19. dec. 2018

Peter Plys er vist kendt af alle børn i Danmark, så videre omtale af ham og hans oplevelser er vist unødvendigt. Nu foreligger A. A. Milne: Min første bog om Peter Plys (tre fortællinger) i oversættelse ved Else Heise; versene ved Tom Kristensen og med nye tegninger i farver af den engelske tegner Ernest H. Shepard. Bogen anbefales på det bedste.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Min første bog om Peter Plys er et genoptryk af udgaven fra 1971, og den foreligger følgelig i samme udstyr og format på 26X20 cm. Til bogen er udvalgt tre historier fra de to kendte PeterPlys-bøger, nemlig kap: "I hvilket et hus bliver bygget på Plys' plads for Æslet", kap. "I hvilket Grislingen er helt omgivet af vand" og kap. "I hvilket Peter Plys finder på en ny leg, og Æsletleger med". I forhold til de to normaludgaver er der selvfølgelig intet ændret i teksten, men illustrationerne er gjort større, og der er en hel del tegninger, der ikke er i de to andre bøger.Endvidere er illustrationerne, der også her er tegnet af E. H. Shepard, farvelagt på hvert andet opslag, og man har bestræbt sig på at give hvert opslag en illustration, der støtter teksten. Satsener stor, men den er ikke læseteknisk bearbejdet. Min første bog om Peter Plys er et udmærket supplement til de andre Peter Plys-bøger, og udover dens selvfølgelige anvendelse til højtlæsning for enmindre gruppe elever, vilden også være velegnet til den første selvstændige Peter Plys læsning på grund af overskueligheden (illustrationerne og satsen) og længden (kun tre historier). Kan læsesfra ca. 3.-4. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 1996

af

af

Elin Søborg

d. 4. okt. 1996

I disse billedfikserede tider, hvor tv viser os Disney-imperiets rappe men udvandede og fortegnede udgave af Peter Plys og dermed skaber en efterspørgsel hos børn, der endnu ikke er modne til at gribe Milnes poetiske filosoferen, kunne vi godt bruge en nænsomt bearbejdet udgave for mindre børn af klassikeren. Det er desværre ikke dette, vi får her, men et nyt optryk af udgaven fra 1971 og senest 1986 med nyt omslag og trykt på glittet papir. Det er en uforkortet udgave af 3 kapitler fra henholdsvis Peter Plys og Peter Plys og hans venner trykt i stor, åben typografi og rigt illustreret også i farver af Ernest H. Shepard, og vi møder her Peter Plys og Grislingen, der bygger et hus til Æseldyret, Grislingen, der bliver reddet fra en oversvømmelse af Peter Plys og Jakob og endelig Æseldyret, der reddes op fra floden af vennerne, der står og spiller plyspind. Evigtunge historier, der stadig fængsler med deres naive charme. Til oplæsning fra ca. 3 år.


Berlingske tidende

d. 19. jan. 1997

af

af

Kari Sønsthagen

d. 19. jan. 1997


Børn & unge

årg 17, nr 49 (1986)

af

af

Torben Hangård Rasmussen

årg 17, nr 49 (1986)


Weekendavisen

d. 26. sep. 1986

af

af

Marie-Louise Paludan

d. 26. sep. 1986


Frederiksborg Amts avis

d. 1. aug. 1986

af

af

B. L

d. 1. aug. 1986


Berlingske tidende

d. 30. aug. 1986

af

af

Kirsten Holst

d. 30. aug. 1986