Bøger / faglitteratur

Min første bog om spilleteknik


Beskrivelse


Indføring i de forskellige spilleteknikker i bridge og gennemgang af de grundlæggende regler og terminologi. Med eksempler og øvelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2009

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 23. sep. 2009

Nye, kommende, samt lidt mere erfarne bridgespillere, der vil prøve den del af bridgespillet, bogen handler om, er målgrupperne, og såvel emne som forfatternavn vil give efterspørgsel.

Svend Novrup er forfatter eller redaktør til mange bøger om bridge (nu 36 står der bag på dette lille hæfte), samt bøger om mange andre spil og quizzer m.v. I dette hæfte bringes uddrag af spil, så læseren ved opgaverne kan lære om den optimale måde at spille sine kort. Efter et par siders introduktion bringes 56 opgaver, hvor fordelingen er typisk 3-5 kort på hver hånd. Opgaverne lyder fx: Syd spiller ud og tager 4 stik. Der bringes selvfølgelig tilhørende løsninger og forklaringer. Der er således ikke tale om en generel begynderintroduktion til bridge, men som titlen siger kun den del af spillet, der handler om optimering af sine korts muligheder: spilleteknikken. Studeres forklaringerne godt, forstås strategierne fint.

Til helt nybegyndere er der andre bøger på hylderne med generel introduktion til bridge, og selvfølgelig er også spilleteknikken emne for dele af andre bøger, men ikke som selvstændigt emne i særskilt udgivelse, så vidt jeg har set. Forfatteren beskriver selv hæftet som spilleteknikkens pendant til Kortvurdering af Frank Bjerregaard.

Kort introduktionshæfte til en del af bridgespillet: spilleteknikken. Formålet med hæftet er via 56 opgaver med uddrag af bridgespil samt tilhørende forklaringer at lære især begyndere at spille deres kort bedst muligt, og det lykkes fint.