Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Min morfar er sørøver

nr. 328 af Ælle bælle bog

Beskrivelse


Billedbog i farver om hvordan morfar tager sit barnebarn med på sørøvertogt, mens mormor sover middagssøvn.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Tage Aarup (skole)

d. 19. dec. 2018

»Min morfar er sørøver« - denne hyggelige bog om morfar der tager sit barnebarn med på sørøvertogt, mens mormor sover middagssøvn - udkom første gang i 1966. Nu foreligger en fornyet udgave i format A4. Historien er den sammen, men illustrationen, der i 66-udgaven kun var sort/hvid, er nu restattet eller udskiftet med en række store farverige tegninger forsynet med et væld af detaljer, som fikst og elegant supplerer teksten. Bogen, der formodentlig er velkendt af de fleste, behøver ikke megen reklame. Det er en bog, der altid har været flittigt udlånt og er vel mange steder læst i laser. Derfor er det en lykkelig begivenhed, at den nu genudkommer, således at der er en oplagt chance for udskiftninger. Men selv om dette ikke skulle være nødvendigt, så anskaf alligevel den nye udgave - den er en perle i genren - egnet for både store og små.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Karen Simonsen

d. 19. dec. 2018

Morfar er egentlig ved postvæsenet. Men han fortæller sit barnebarn nogle vældige skrøner, bl. a. om da han var sørøver. Og drengen tror ham. En dag, da mormor ta'r sig en lur i hængekøjen, drager de to ud på et togt i en gammel sørøverskude. De fanges af den grumme araber Omar, undslipper dog med dennes skatkiste i et luftskib, taber skatten i havet og lander, noget triste til mode i et af havens træer. Mormor sover stadig og har ikke opdaget deres eskapade. En charmerende skrøne med festlige tegninger (uden farver). Hører trods formatet egentlig ikke hjemme blandt billedbøgerne. Anbefales til højtlæsning fra 5 år og selvlæsning fra 2. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Verner S. Handesten

d. 19. dec. 2018

Morsomme og fantasirige tegninger illustrerer denne småbørns-bog om en morfar, der tager sit barnebarn med på en overordentlig fantasifuld færd mod arabiske sørøvere. Beklageligvis mister de skatten og det flyvende tæppe, fordi deres luftskib er ved at styrte ned i det oprørte hav. Selvfølgelig ved børnene godt, at det er morfars historie og leg, og det gør det hele tilpas betryggende for de store børnehavebørn - historien er også for de selvstændige læsere i 2. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Jørgen Laursen (skole)

d. 18. dec. 2018

Det er seksten år siden, at billedbogen udkom første gang, man kunne derfor forvente, at såvel tegninger som tekst ville være forældet i dag. Dette er dog ikke tilfældet. Da den udkom i 1974,var billederne allerede tidløse. De 6-7-årige vil derfor også nu læse billederne med fornøjelse. Teksten kræver læsere fra 3. klasse, før den kan selvlæses af eleverne. På dette klassetrin vilbørnene også finde tegningerne læseværdige. Tegningerne fylder såvel enkeltsider som dobbeltsider. Trods deres enkelthed indeholder de detaljer, der kan sætte fantasien i sving. De vilde europæiskesørøvere og de grusomme arabiske ditto er fremstillet i et formildende skær, så bogen foruden en vis spænding virker helt hyggelig. Teksten er ikke så fyldig, at den kan anvendes i en regulæroplæsningssituation; men hvis eleverne samtidig kan se tegningerne, f.eks. i en gruppe, vil bogen være egnet til oplæsning. Format og udstyr er som ved tidligere udgaver. Forsiden viser morfar isørøverantræk bag roret påsin skude, bag ham står det 8-10-årige barnebarn i matrostøj.