Et frigjort paradis synes at vente de skibbrudne, som strander på en tropeø beboet af smukke, lystne kvinder og liderlige fallosvæsener. Men lurer der en skjult agenda bag de utallige hyrdestunder? Til læsere af pikante og humoristiske tegneserier i frigear.
De tre historiers skibbrudne, primært mænd, strander på en tropeø, der bebos af smukke små kvinder. Kvinderne er mistænksomt villige til at have sex med de skibbrudne. Det viser sig, at mændene blot er instrumenter i forplantningsøjemed, og de skal bare dø, når deres “opgave" er fuldført. For at redde deres eget og senere andre kvinder og børns liv, må mændene danne alliancer, hvor uforpligtende sex erstattes med kærlighed og venskab. I en anden historie møder de skibbrudne nogle sexgale væsener, der forvandler deres sexpartnere til stenskulpturerer. Da en ung mand, hæmmet af victorianske dyder, strander på øen og lader sig friste til at forgribe sig på de indbydende statuer, sker der noget forunderligt.
Pierre Serons tegnestil minder om André Franquin (skaberen af fx “Vakse Viggo"). Den karikerede stil giver fortællingerne en ironisk distance og gør de fantasifulde og hæsblæsende fortællinger mere pikante end pornografiske. De kvindelige figurer bliver ikke, modsat mændene, fremstillet som viljeløse nikkedukker, men som handlestærke karakterer, der ikke afviger fra deres mål.
Milo Manaras Gulliveriana har samme ramme, men historien kan ikke sammenlignes.