Bøger / skønlitteratur / roman

Miss Merkel - mord på kirkegården

Del 2 af Miss Merkel

Beskrivelse


Den pensionerede ekskansler Angela Merkel er igen på sporet af forbrydelser i landsbyen Klein Freudenstadt, hvor hun bistås af både mopsen Putte, livvagten "Magic Mike", gemalen Achim og sågar koen Luise. For læsere af hyggekrimier med humor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2023

af

af

Hanne Rønberg

d. 20. jan. 2023

Den pensionerede ekskansler Angela Merkel er igen på sporet af forbrydelser i landsbyen Klein Freudenstadt, hvor hun bistås af både mopsen Putte, livvagten "Magic Mike", gemalen Achim og sågar koen Luise. For læsere af hyggekrimier med humor.

Ligesom den pensionerede Angela Merkel ubevidst går og ønsker sig et nyt mord at efterforske, falder hun og mopsen Putte (tidligere kaldet Putin, men det går ikke længere) over kirkegårdsgartneren, der ligger omvendt begravet med hovedet i jorden og fødderne i luften. Den pensionerede Angela bruger dagene med veninden Marie og livvagten Mike, men der er dog også romantik i luften på flere planer i landsbyen, og heller ikke Angela går fri, selvom endnu et mord begås og både sprængstoffer og satanister er på spil. Bogen er den anden udgivelse i serien om den tyske "Miss Marple", men kan sagtens læses uafhængigt af den første Miss Merkel - mord i Uckermark Hovedpersonen er fan af - og har mange ligheder med - Angela Lansbury i tv-serien "Hun så et mord" fra 1980'erne.

Forrygende veloplagt og ekvilibristisk hyggekrimi, hvor sproget og humoren er i topform. Der er sjove referencer til sang- og filmtitler og sprudlende, kærlig og finurlig kemi mellem karaktererne, som læseren let kommer til at holde af. En underholdende krimi, der er let læst, men svær at lægge fra sig.

Ligner Richard Osmans serie TorsdagsmordklubbenMysteriet i Genbrugsen og Anna Grues hyggekrimiserie om Anne-Maj Mortensen: Mysteriet i GenbrugsenLigner Richard Osmans serie Torsdagsmordklubben og Anna Grues hyggekrimiserie om Anne-Maj Mortensen: .