Et ungt dansk par, Ines og Lucas, er rejst til Nordnorge. Her møder de den charmerende Maria fra Japan, der er kommet for at se nordlyset. Det bliver et fatalt møde - særligt for Ines og Maria. For alle der holder af et psykologisk drama,.
Lucas, spillet af Mikkel Følsgaard, er på forretningstur i Nordnorge, og har inviteret sin generte kæreste Ines, spillet af Victoria Carmen Sonne, med. Ines er indadvendt og med lavt selvværd. Det ændrer sig da hun møder Maria. Et ungt smukt og forførende væsen fra Japan. Ines og Maria tilbringer tiden sammen medens Lucas er afsted på jobbet. Det ender dødeligt for Maria, efter en beruset natlig køretur ud i den barske norske natur. Ines overtager Marias identitet og rejser ind i et nyt liv som "værtinde" på en natklub i Osaka. Efterhånden som Ines lever sig ind i rollen, bliver hendes liv farligt, da Marias bekendte får mistanke om den rette sammenhæng. Filmen er instrueret af Daniel Dencik.
Trods en stilfærdig og næsten dokumentarisk start, udvikler filmen sig med de to unge kvinders samvær, hurtigt dramatisk og uventet. Og man fastholdes i spænding med spørgsmålet om hvornår og hvordan Ines' bedrag mon afsløres. En overbevisende flot skuespilpræstation af Victoria Carmen Sonne.
Andre værker om identitetstyveri er fx dokumentaren En fremmed flytter ind En lignende historie, fra det virkelige liv.