Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mission i rummet

Del af Helt

Beskrivelse


Du er astronaut i FN's rumfartsorganisation, UNSA, og du skal hjælpe en strandet besætning på en månebase. På missionen møder "du" rumvæsner og havner i farlige situationer på grund af dem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2010

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 30. nov. 2010

Bogen, som er af "du er hovedperson-typen", kan bruges til fritidslæsning og læsetræning samt lidt logisk brug af deduktionssansen, især for drenge fra 10-11 år.

Det er mange år siden denne type var populær, det var i slutfirserne og op i halvfemserne, der er siden kommet nogle få siden. Sværd og troldom-serien blev forsøgt givet et comeback for få år siden, i 2007. Denne bog er i den overskuelige ende, rent læseteknisk og spillemæssigt. Teksten består af 50 nummerede tekster, oftest er der to valgmuligheder. Der er kun 1 succesfuld vej gennem historien, og så er der nogle "ommere" og "du-er-død-afslutninger". Hovedpersonen/læseren er astronaut i FN's rumfartsorganisation, som skal hjælpe en strandet månebase-besætning, og på missionen møder "du" rumvæsner og havner fx i farlige situationer pga. dem. Historien er på billedsiden dækket af et stort antal sort/hvide tegnede illustrationer i en tillempet manga-stil. Illustrationer understøtter teksten fint. Teksten er direkte, med megen handlingsbeskrivelse og dialog. Bogen er fyldt med action. Forsiden skal nok trække drengene til. Der er kort og fin bagsidetekst.

Denne er nr. 2 i serien, i uge 2010/50 blev Indsatsstyrken tilbudt. Denne er bl.a. noget lettere end bøgerne i Sværd og troldom.

En umiddelbar enkel og velfungerende bog af "du er selv hovedpersonen-typen" i et science fiction-univers med action. De fleste læsere, nok drenge, skal nok bruge et par forsøg på at komme igennem bogen som en helt.