Bøger / faglitteratur / øvelser

Mit barn er bange : 55 tips til forældre med ængstelige børn

Del af 55 tips

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2002

af

af

Lis Pedersen

d. 7. nov. 2002

Mit barn er bange er anden bog i serien 55 tips. Allerførst er der en kort beskrivelse af angstens funktion og barnets fysiske reaktioner. De 5 afsnit dækker temaerne: angst for adskillelse, generthed, angst for natten, sygdom og død, angst for skolestart. Temaer som generelt følger barnets alder. Årsagerne til angst bliver mere komplekse, mens barnet vokser op: Det lille barn kan være bange for, at mor bliver væk og er glad igen, når hun dukker op, mens den 5-6-årige kan have set voldsomme scener i tv og bliver derfor bange for krig og død i en længere periode. Angst for lægebesøg er vist klassisk, og også her er der nogle konkrete forslag. Forslagene er for det meste enkle og kan udføres af alle. Vi har flere gode forældrebøger om angst - bl.a. Børns angst, 2002 - og det kendetegnende for disse er, at de mere udførligt beskriver, hvad der sker i barnet, og hvorfor det reagerer som det gør. Nærværende bog adskiller sig ved den meget korte form, som nok kan virke tiltrækkende på den uvante læser, der står over for problemet, men stoffet bliver altså også temmelig overfladisk behandlet.



Informationer og udgaver