Bøger / faglitteratur

Mit barn kan ikke koncentrere sig : 55 tips til forældre med urolige børn

Del af 55 tips

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2002

af

af

Jette Landberg

d. 7. nov. 2002

Her kommer en ny serie med 55 tips om forskellige psykologiske emner for forældre til børn i førskolealderen og de yngste skolebørn. Denne lille bog handler om hvordan man kan styrke sit barns koncentrationsevne. Børn lader sig utroligt let aflede fordi de af natur er nysgerrige; det kan blive et stort problem i vores forvirrede hverdag med de alt for mange tilbud. Flere og flere børn får da også koncentrationsproblemer. Bogen giver 55 tips til hvordan man med få midler kan forsøge at samle sit barns opmærksomhed om en enkelt aktivitet. De 55 tips er delt op i 3 kapitler: Sanser, motorik og grundlæggende tips. Mange af idéerne kan synes banale; men jeg tror at mange forældre kan få god nytte af bogen og plukke af de enkelte tips for at træne barnet inden skolestart. Nogle af øvelserne kan også bruges i daginstitutioner og børnehaveklasser. Der findes andre bøger om børns opmærksomhed fx Børn og opmærksomhed(2002/10) af Mogens Hansen. Men den er langt mere teoretisk; her får man de praktiske øvelser næsten uden teori.



Informationer og udgaver