Mit liv som tennisroman

Arthur Wilkow beslutter sig for at skrive en "tennisroman" om mødet mellem sig selv - en midaldrende forfatter med skriveblokade - og Lorenz "Lenz" Neigenfind - en ung tennisspiller med stort potentiale, men også masser af usikkerhed og livslede. For læsere af eksperimenterende litteratur.

Vi følger gennem romanen skiftevis forfatter-Arthur, en tidligere tennisspiller, der ofte rejser verden rundt med konen "E.", og ellers kæmper med at skrive på sin roman og være levebrødsforfatter, og roman-Arthur, der oplever det samme som forfatter-Arthur, og som spejler sig i unge Lenz, og forsøger at hjælpe ham på vej.

Romanen virker ved første øjekast som en snedig leg med autofiktionen - uden at være decideret autofiktion. Fortællerens og hovedpersonens forløb er svære at skelne fra hinanden. Det høje abstraktionsniveau, mange knudrede sætninger og et lidt kedeligt sprog gør i sidste ende, at romanen virker lidt kold og fortænkt. Romanen antyder en emotionelt ladet slutning, der ikke rigtig rammer, da den indtræffer.

Minder i stilen om den amerikanske forfatter Dave Eggers' debutroman Et hjertegribende værk af overvældende genialitet samt fx Karl Ove Knausgårds værker (en forfatter, der også figurerer i "Mit liv som tennisroman") - dog uden at den kan måle sig med hverken Eggers eller Knausgård.

Læs hele vurderingen

Tennis og det at skrive er omdrejningspunkterne, som vikles ind i hinanden i spændende erindringsroman. Arthur Wilkow, tidligere habil tennisspiller og nu forfatter med skriveblokade, indgår en aftale...

Læs anmeldelse