Godt 50 års virke i dansk film som instruktør af dokumentar- og spillefilm, biografejer, bestyrelsesmedlem i adskillige filmorganisationer og meget mere gør Carlsen til lidt af en ener i dansk film. Han er født i 1927, men for ham startede livet i 1934, da alle erindringer før denne tid blev banket ud af hans hjerne for evigt ved et ublidt mødt med en telefonpæl. Der er både lune, barok humor, eftertænksomhed og politisk indignation i denne erindringsbog, der til overflod også indeholder spændede insight-information fra filmverdenen. Bogen er hudløst ærlig, og den handler også om andet end film. Dens første fjerdedel er helliget barne- og ungdomsårene i Ålborg i 30'erne og under besættelsen, mens den egentlige hoveddel - livet i og med film - starter, da Carlsen første gang møder Theodor Christensen. Det er spillefilmene, specielt "Dilemma" og "Sult" samt tiden som biografdirektør, der optager mest plads. Beskrivelserne af optagelserne til Dilemma er samtidig et stykke dybt personlig historieskrivning fra Sydafrika, der i disse år accelererede i uhyrlig apartheid. Interessant er også beskrivelsen af de projekter, der ikke blev til noget, f. eks. Carlsens filmatisering af "Barbara" med Julie Christie i en tiltænkt hovedrolle. Bogen som helhed er en stærk, personlig beretning om et liv med film. En levende og læseværdig erindrings- og filmbog.