Bøger / faglitteratur / erindringer

Mit spil : fodboldledelse med hjertet og hjernen


Beskrivelse


Om den italienske fodboldtræner Carlo Ancelottis (f. 1959) oplevelser og brug af ledelsesmetoder i store klubber som bl.a. Chelsea, Real Madrid og Paris Saint-Germain. Med interviews med Cristiano Ronaldo, Zlatan Ibrahimovic og mange andre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2017

af

af

Michael Linde Larsen

d. 3. nov. 2017

En lækkerbisken til fodbold-feinschmeckerne. Den italienske succestræner Carlo Ancelotti fortæller om sin karriere og om livet bag kulisserne i nogle af Europas største fodboldklubber.

Carlo Ancelotti er med tre vundne Champions League trofæer en af de mest vindende trænere i Europa. Han beretter om sin opvækst, sin karriere som spiller og overgangen til livet som træner. Hans ledelsesstil er præget af tillid, respekt og klare regler for livet i klubben. I slutningen af hvert kapitel opsummeres de ledelsesmæssige pointer og udvalgte stjernespillere giver deres mening om ham. Bogen er krydret med billeder af spillere og trænere fra Ancelottis karriere.

Følger man med i Champions League, er her muligheden for at komme helt tæt på en af de mest markante trænere og hans filosofi. Det er spændende læsning, når man kommer med i omklædningsrummet, tæt på konflikterne med diverse klubpræsidenter og bliver indviet i de taktiske overvejelser før de store kampe. Tilsat Ancelottis store erfaring bliver bogen rigtig interessant. Kan også læses, hvis man interesser sig for ledelse.

I Lederskab - ifølge verdens største fodboldmanagere kan man også læse om Ancelottis ledelsesfilosofi. Nærværende bog er mere uddybende og med flere eksempler fra trænergerningen.