At være adopteret indisk pige i en lille by i Sverige er åbenbart ikke let, kan man læse i Shanti Holmströms bog. Bogen er delvis selvbiografisk og beskriver bl.a. rejsen til Indien for at se det børnehjem, hun boede på de første måneder i sit liv. Bogen vil meget, den første halvdel beskriver livet i en mindre by i Sverige og de problemer, det kan have, anden del er en beskrivelse af rejsen til Indien, indtrykket af landet og besøg på børnehjemmet. Ud over at beskrive den drøm, et adopteret barn kan have om sine biologiske forældre, kommer bogen ind på mobning, ytringsfrihed, racisme, handicappede, søskendejalousi og skilsmisse. Selv om hovedpersonen, Shanti, beskriver sine tanker om alle de problemstillinger, hun møder på sin vej, bliver hun, og dermed historien, aldrig rigtig levende. Læseren får ingen mulighed for selv at tage stilling til de problemer, der bliver skitseret undervejs, men får hele tiden de "rigtige" holdninger forklaret. Dette medfører, at historien hele tiden bliver afbrudt og mister sin intensitet.