Henvender sig primært til en begrænset målgruppe af historikere, teologer, filosoffer og andre med særlig interesse for antikken.
Flavius Josefos var en jødisk historieskriver som levede år 37-ca.100. Han blev født i Jerusalem og endte sine dage i Rom som protegé af den romerske kejser Vespasian. Han er vigtig til forståelse af den antikke jødedoms historie. Apion var en antijødisk skribent hjemmehørende i Alexandria. Udover at skildre jødedommen og "jødernes ælde" og tage til genmæle mod Apions kritik af jøderne er værket et forsøg fra Josefos på at formilde og forsone jøder og romere med hinanden efter den jødisk-romerske krig i år 66-74. Mod Apion består af 2 bøger, som fylder ca. 1/3 af bogen. Derudover er der en fyldig indledning ved filolog Niels Henningsen, Københavns Universitet, 5 appendikser med oversættelser af bl.a. Filon (filosof) og Tacitus (historieskriver) samt et meget udførligt noteapparat, som også fylder ca. 1/3 af bogen.
Om og af Josefos er tidligere bl.a. udkommet Josefos: Den jødiske krig, 1997 og Per Bilde: Josefus som historieskriver, 1983. Mod Apion er ikke tidligere oversat.
Et klassisk og polemisk jødisk forsvarsskrift fra antikken og en indføring i jødedommen.