Bøger / faglitteratur

Moderskab som karrierefordel : sådan skaber du et helt liv med familie og arbejde : en håndbog til dig, der har børn, en baby undervejs eller overvejer at få det


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2004

af

af

Lone Krøgh

d. 8. dec. 2004

Det at få børn er ikke automatisk en ulempe for karrieren. Tværtimod. Som mor tilegner man sig nemlig en række eftertragtede kvalifikationer og egenskaber, som der er god brug for på en arbejdsplads. Det kan fx være fleksibilitet, effektivitet, selv-ledelse, multi tasking, opfindsomhed, at kunne administrere sin tid, kommunikationsevner, lederskab, networking samt sociale og følelsesmæssige kompetencer. Forfatteren er freelancejournalist og skriver overbevisende om, hvordan moderskab med en bevidst indsats kan styrke karrieren, og om hvordan man på en tilfredsstillende måde kan kombinere moderskab med arbejdsliv. Bogen er dels bygget på egne erfaringer, og dels refererer den til en række navngivne danske kvinder, som har fået bemærkelsesværdig gang i karrieren samtidig med at de er (småbørns)mødre. Desuden er der brugt en del amerikansk litteratur. Bogen er velskrevet og vedkommende, den kommer vidt omkring og argumenterne er i orden. Den vil kunne appellere til de mange kvinder, der interesserer sig for sammenhængen mellem arbejde og familie, men jeg synes, at den er for lang, for snakkende og at der er for meget namedropping til, at den vil gå rent ind. Efterspørgsel på linie med den beslægtede Moderskab - lederskab, 2004 af van Hauen og Haarløv.