Bøger / skønlitteratur til børn

Modsatte


Beskrivelse


Billedbog næsten uden ord. Land og vand, ude og inde, stor og lille, varm og kold. Vend foliesiderne og lær mere om modsætninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2013

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 20. dec. 2013

Billedbøger for børn i alderen 3-8 år, der står for at lære farverne, formerne, tallene og modsatte begreber. Større børn kan også have glæde af bøgerne, der har en mesterlig æstetisk charme. Til brug i børnehaven, i indskolingen og derhjemme.

Bag forfatterbrandet PatrickGeorge gemmer sig det engelske ægtepar Peter (illustrator og designer) og Ann Scott (forlægger), der med disse 4 visionære og særdeles farverige billedbøger debuterer for danske læsere. Indholdsmæssigt kommer bøgerne gennem de 4 traditionelle emner: tal, former, farver og modsatte begreber. Bøgerne benytter en helt unik teknik med bemalet folie, der kan vendes mellem de enkelte sider, således at motiverne ændres. Tekstløse bortset fra enkelte ord og tal. Fortællingen skabes med læseren. Bøgerne er velegnet til dialogisk læring. Bøgerne er visionære og nyskabende med deres foliesider og farverige ordløse narrative koncept. Det er sjældent at se billedbøger med et så lækkert og gennemført koncept.

Forfatterparret har deres egen hjemmeside på www.PatrickGeorge.biz. Andre bøger med samme emner kunne være Former og mønstre, Tal og Farver i serien Naturligvis fra forlaget Globe.

Nyskabende, lærerige og æstetiske billedbøger. Næsten tekstløse, fulde af farver og fortalt med en unik folieside-teknik.



Informationer og udgaver