Bøger / faglitteratur

Mød dit barn - og alle dets følelser


Beskrivelse


Børn har brug for voksne der med nærvær, personlig og ærlig kommunikation møder barnet der hvor det er. Den voksne skal være tydelig og tro mod sig selv og sine idealer, og får her råd om at bryde med uhensigtsmæssige nedarvede mønstre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2012

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 9. jan. 2012

Mød dit barn og alle dets følelser af Herdis Palsdottir er en bog om børneopdragelse. Henvender sig til forældre, men kan med fordel også anvendes af lærere, pædagoger og andre der har med børn at gøre.

Mød dit barn og alle dets følelser er skrevet af en norsk kvinde og oversat fra norsk, men kvinden har arbejdet i mange år i Danmark og samarbejdet med den anerkendte Jesper Juul, der også har skrevet forordet til bogen. Bogen er overskuelig og lettilgængelig. Med enkle anvisninger kan bogens idéer og tanker implementeres. Bogens budskab er, at den voksne skal være tydelig og tro mod sig selv og sine idealer, for som der skrives "Børn tager aldrig skade af at vide, hvad den voksne vil eller ikke vil. Hvis de tager skade af noget, er det, hvordan den voksne fortæller om sit behov eller sin grænse." Hvordan man selv er blevet opdraget, sådan opdrager man også sine egne børn. Bogen giver anvisninger på, hvordan man kan bryde disse mønstre og opdrage med færre "du skal" og være mere nærværende og anerkendende i sin kommunikation.

Kan sammenlignes med fx Fie Hørby Drop opdragelsen! : vis hvem du er og bliv hørt.

En bog om børneopdragelse, som er rimelig enkel og let at gå til og som er i tråd med andre populære bøger indenfor emnet.