Troen på embedsværkets objektivitet får et grundskud i denne analyse, der er spændende læsning for alle politisk interesserede.
Jesper Tynell, journalist og Cavlingpris-modtager, gør op med myten om, at embedsmænd skal optræde objektivt og uafhængigt af regeringen, når de leverer notater til Folketinget og offentligheden. Han har interviewet 45 embedsmænd, der udtaler sig anonymt, om håndteringen af ubekvemme politiske "sager" op gennem 00'erne, fx omkring kommunalreformen, Dan Lynge-sagen og den danske deltagelse i Irak-krigen. Gennem embedsmændenes udsagn viser han, hvor langt de går og må gå, når de bevidst fører offentligheden på vildspor og leverer informationer i notater og redegørelser for at beskytte ministeren, der blot skal opfylde et kriterium om ikke isoleret set at være klart usande eller klart ulovlige. Som konklusion peger Tynell bl.a. på de demokratiske problemer, det fører med sig, når Folketinget, og i sidste ende vælgerne, skal tage stilling til vigtige politiske spørgsmål på baggrund af informationer der på forhånd er skåret til og fordrejet.
Det er en velskrevet, grundig og metodisk påvisning af i hvor høj grad embedsmændene er politiserede, og de demokratiske problemer det fører med sig.
Javel, hr. ministerUndersøgelseskommissionerEmbedsmandsansvaretFolketingets rolle er en lidt mere populær beskrivelse af embedsværkets indflydelse. En juridisk diskussion af embedsmandens ansvar finder man bl.a. i Undersøgelseskommissioner ; Embedsmandsansvaret ; Folketingets rolleJavel, hr. minister er en lidt mere populær beskrivelse af embedsværkets indflydelse. En juridisk diskussion af embedsmandens ansvar finder man bl.a. i Undersøgelseskommissioner ; Embedsmandsansvaret ; Folketingets rolle.
