Mommy

Artfilm for alle sande cineaster, der udfordrer til det smertefulde og er skinger til det uudholdelige. Men som samtidig er en varm, virtuos og vildtvoksende film om mennesker med fortid og kærlighed til det sære, uforståelige og foranderlige liv.

Diane Deprés er enke og uden fast grund under fødderne, da hun bliver nødt til at hente sin 15-årige søn Steve på en lukket institution, fordi han har stukket ild til institutionens cafeteria! Og givet en beboer svære brandsår. Diane ved ikke, hvad hun skal stille op med sin søn, der er opfarende og voldelig, tonser løs og på alle måder lever op til sin ADHD-diagnose. De gennemspiller alle mor-søn forholdets iboende konflikter, men der er en forandring at spore, da den stille genbo Kyla, der er gymnasielærer på orlov, tilbyder lidt pasning og lektiehjælp!.

Kunsten har aldrig villet behage, og her er der tale om meget stærke scener. Men samtidig er filmen et uomgængeligt værk, der giver tilskueren så megen oplevelse og tankestof. "Mommy", 2014 er optaget i det kvadratiske format 1:1, der giver de mange nærbilleder præg af portrætter og cementerer den unge filmskaber Xavier Dolans (f. 1989) visuelle tæft og store ambitionsniveau.

Den dramatiske, rå hverdagsrealisme kan minde lidt om Dardenne-brødrenes stil eller for den sags skyld Ken Loachs skildringer af familieliv: "Family life", 1972 og Sweet sixteen. Steve har også en slægtning i den rebelske dreng fra Maurice Pialats "Den nøgne barndom", 1968.

Læs hele vurderingen