"Når man vil lave en hyldest til et album, der ikke strøg folk med hårene, da det udkom for 50 år siden, skal man så lave et album, der med nutidens ører heller ikke pleaser og kæler, men udfordrer og udvikler? Det er nok noget nær umuligt. De ambitioner har Terri Lyne Carrington også i udstrakt grad skruet ned for. Men hun er næsten gået i den modsatte grøft og har fjernet alle "avantgardistiske" tendenser ... Det kan da godt være, det var blevet en kende for nostalgisk, hvis Carrington havde holdt sig til trioformatet - men det er der, pladen lever".