Spil / computerspil

Monster jam - steel titans


Beskrivelse


Racerspil. Racerspil med monstertrucks hvor man kan køre events eller udforske en åben verden - alene eller sammen med en ven i split-screen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2020

af

af

Martin W Hansen

d. 3. feb. 2020

Et Monster truck-spil med masser af store biler og ødelæggelse - for fans af genren.

Det officielle "Monster Jam"-licens-spil, skabt af Rainbow Studios, der også står bag dem populære "MX Vs. ATV"-licens. Her kan man få lov til at føre en af de 25 bedst kendte Monster trucks i verden, både i arenaer og i en stor udendørs verden, hvor masser af ting kan smadres af de store maskiner. Spillet har en split-screen mulighed for at spille sammen med en ven, samt en mængde spil-muligheder såsom freestyle, rhythm, two-wheel Skills, og destruction.

Spillet vil først og fremmest appellere til fans af de store Monster truck som kan hoppe og smadre ting. De fleste andre vil nok være lidt skeptiske overfor et racerspil, som ikke ser specielt pænt ud, ikke har nogen online-muligheder og hvor alle events på meget kort tid føles ens og gentagende. Det mest appellerende ved spillet er dets open world-del, hvor man kan udforske på egen hånd, og i sit eget tempo.

Spillet kan sammenlignes med Monster jam - crush it!FIA European Truck Racing Championship (Nintendo Switch) eller FIA European Truck Racing Championship (Nintendo Switch)Spillet kan sammenlignes med Monster jam - crush it! (Nintendo Switch) eller (Nintendo Switch).


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2019

af

af

Henrik Schou

d. 21. juni 2019

Kast dig ud i vilde stunts og udfordringer med kendte monster trucks som El Toro Loco, Alien Invasion eller Grave Digger. Selvom bilerne er titaner af stål, skal du stadig holde et vågent øje på omgivelserne og konkurrenterne, for du kan miste alt på et splitsekund. Fra 8 år.

Styr en af 25 kendte monster trucks fra Monster jam - en sport der involverer race, stunts og flyvehop i gigantiske trucks, med navne som Grave Digger, Blue Thunder og Doomsday. Der er 12 forskellige stadioner at køre på og et overflødighedshorn af spilmodes, der bla. spænder over freestyle tricks, destruction derby, trick-udfordringer og ikke mindst multiplayer. For de dedikerede er der en længere "tour" mode og en åben verden at udforske.

Til trods for mange modes og biler at vælge imellem, så er Steel titans en noget ensformig oplevelse med meget kort levetid, hvis man ikke er stor fan af denne specielle sport og det kræver nok at man er amerikaner. En hæmsko for flere spil i Monster jam-serien er dårlig fysik og løs styring. Begge dele plager også Steel titans. Grafikken er samlet set en sløj oplevelse med ensformige og jordbrune omgivelser. Pegi 3. På engelsk.

Spillet er en del af Monster jam-serien. I 2016 udkom forrige spil i serien, det kritiker-udskældte Monster jam - crush it! (Playstation 4).