Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger


Beskrivelse


Trin for trin guide gennem tegneprocessen af mangamonstre; både drager, kentaurer, varulve, mutanter og alienfigurer, fra de første grove skitser til de færdige illustrationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2006

af

af

Inger Søndergaard

d. 28. mar. 2006

De første bøger på dansk af Peter Gray udkommer i en ny serie Lær at tegne manga. I Monstre kan børn fra omkring 9-10 års alderen lære at tegne mangamonstre. De 4 andre planlagte bind om den japanske tegneserieteknik viser hver hvordan figurer: Dyr, kvinder, mænd, robotter og skurke og helte bliver til. Trin for trin i tekst og skitser vises i Monstre, hvordan man kan tegne monstre i hele spektret fra drager, kentaurer, varulve, mutanter og aliensfigurer. En farvestrålende fantasifigur: Salamanen optræder som pædagog, og giver gode råd undervejs og inspirerer fx til at lave sit helt eget monster ved at blande træk fra rigtige dyr. Bogen er let at gå til med fokus på, hvordan man med simple grundformer kan tegne ansigt og krop og variere figurernes udtryk. Der er lagt mindre vægt på farvelægning, bevægelser og dramatik. Her går den så let hen over det, at praksis vil være meget sværere. Sammenlignet med andre bøger om mangategning fx Børn tegner manga, 2005 virker tegneanvisningerne enklere, end det er at tegne. Bogen slutter med en ordliste, en liste over bøger og internetadresser og et stikordsregister. Manga-bølgen ruller stadig over os. Det har vist sig ikke kun at være en døgnflue, og interessen for selv at tegne manga-figurer er vedvarende. Monstre supplerer de efterhånden mange titler med inspiration til figurtegning for børn fra 9 år.



Informationer og udgaver