Musik / rock

Montage of heck - the home recordings


Anmeldelser (4)


Berlingske tidende

d. 13. nov. 2015

af

af

Mads Hendrich

d. 13. nov. 2015

"Ufærdige råskitser af sange, spoken wordpassager, herunder et ubehjælpsomt jokecover af The Beatles' »And I Love Her«, der lires af på en totalt ustemt guitar. Autentisk, forpint rockstjerne-æstetik? Niks. Snarere lyden af en usikker ung mand, der lidt akavet bruger båndene som terapeutiske notesbøger, hvor alle spontane småindfald foreviges, hvor ligegyldige de end måtte være. Materialet var hverken tiltænkt andres ører eller en værksammenhæng. Og de fungerer da slet heller ikke i en sådan kontekst. Det her tenderer til respektløst gravrøveri. En irrelevant udgivelse, uden egentlig kunstnerisk og musikalsk substans, som blot skal narre penge fra mandens fans her op til jul".


Jyllands-posten

d. 13. nov. 2015

af

af

Peter Schollert

d. 13. nov. 2015

"Den nye plade ligger i forlængelse af en dokumentarfilm om Kurt Cobain. På albummet er man i selskab med indspilninger, som hovedpersonen højst sandsynligt aldrig selv ville have udgivet. Men hvis man vælger en nysgerrig præmis, er det til tider ganske underholdende (og mere opløftende end filmen), at opleve Kurt Cobain på slap line ... Hvis man gør oplevelsen af udgivelsen til sandhed, var Kurt Cobain mere end noget andet dybt optaget af at udforske musik og sin egen musikalske formåen".


Politiken

d. 20. nov. 2015

af

af

Kim Skotte

d. 20. nov. 2015

"Hjemmeoptagelserne bag dokumentarfilmen 'Montage of Heck' er selvfølgelig interessant som dokument, men musikalsk langt fra at underbygge myten om rockgeniet ... Et sørgeligt spild af tid og en lidet glorværdig introduktion til en kunstner, der har svært ved at finde rundt i sin egen lomme. Guitarbrokker og rå sangskitser blandet med småpløret snak om hash, sex, abekatte og skæv opvækst er mere trist end inspirerende".


Information

d. 13. nov. 2015

af

af

Ralf Christensen

d. 13. nov. 2015

"Et ufiltreret blik ind i et liv, der endte som en tragedie. Det føles som ren voyeurisme. Men også som en generindring - en revidering - af Kurt Cobain. En insisteren på at der engang var en anden og mere uskyldig og ret så morsom herre, før stjernetilværelsen, før de indre dæmoner fik ædt ham op indefra".