Montparnasse bienvenüe

Bare fordi man er pissesur behøver man ikke at være skør. En film om kærlighed og sorg og break-ups og om at genfinde sin værdighed efter en udsat situation. For et voksent publikum, der holder af franske film og skæve personligheder.

Paula er både vred, såret og desperat. Hendes kæreste har fundet en anden og gjort det forbi, hun er ikke på talefod med sin familie, har ikke ret mange venner og ikke rigtigt noget sted at bo. Paula er flad, arbejdsløs og en smule excentrisk, hendes eneste rigtige selskab er eks-kærestens kat og de mere eller mindre tilfældige bekendtskaber hun møder rundt omkring. Men Paula lader sig ikke sådan slå ud, hun er fast besluttet på at vise omverdenen at hun kan tage vare på sig selv og klare både tilværelsen, kærligheden og sin spirende graviditet.

Portræt af en særlig, skrøbelig og lidt flyvsk ung kvinde, der har mistet sin selvstændighed gennem forholdet til en ældre fotograf. Paula er en skæv personlighed, hun er fjollet, for meget, en smule manisk, et menneske man enten elsker eller irriteres over. Det er ikke plottet, der driver den lille film, men skuespillet og den nærværende og autentiske stemning, der fører tilskueren helt tæt på Paula og giver følelsen af at hun er et virkeligt bekendtskab.

Minder om Luk solskinnet ind, der også handler om en kvindes jagt efter kærligheden og sin egen identitet.

Læs hele vurderingen