Bøger / skønlitteratur til børn

Mor Muh får et sår


Beskrivelse


Billedbog. Mor Muh glider, får en stor bule i panden og en lang blødende rift på maven. Bonden giver hende et kæmpe plaster på maven, og Krage bliver sendt efter noget koldt. Men Krage vender tomhændet tilbage og med ondt i maven.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2006

af

af

Else Lerche

d. 25. jan. 2006

Nu er der igen rig lejlighed til at klukke stille og le højt, for Mor Muh og Krage er heldigvis tilbage i denne herlige billedbog. Illustrationerne, holdt i pastelfarver, er i den velkendte på en gang rolige og sprudlende, charmerende og meget udtryksfulde streg. De spiller flot sammen med teksten og udvider den samtidig. Nordqvist kan tegne Mor Muh og Krage, så deres kroppe og udtryk tydeligt viser deres trængsler eller velbehag. Teksten har megen dialog der, udover at være handlingsbærende, også udtryksfuldt levendegør det særlige venskab mellem dem. Sproget rummer humor og er varieret, ikke mindst er nogle af Krages udtryk uforlignelige. Mor Muh vil over pigtråden, glider, slår hovedet og får en lang blødende flænge på maven. Bonden renser og sætter et kæmpe plaster på. Men bulen gør også ondt. Mor Muh ved der skal noget koldt på fra fryseren. Krage vender tomhændet tilbage, men med ondt i maven. Anden gang kommer han med frossen spinat. Noget senere indrømmer Krage, at han selv har spist isen. Mor Muh og læseren havde allerede gættet det. Forsiden med titlen og Mor Muh med kæmpe plaster på maven kan gøre en helt bekymret, så Mor Muh fans fra 3 år og helt op i voksenalderen må læse for at blive beroliget, og samtidig får de en skøn oplevelse med det umage par.


Sår

Årg. 22, nr. 2 (2014)

af

af

Lisbeth Vorbeck

Årg. 22, nr. 2 (2014)