Askeblomster
Patrick Modiano
Solstål
Mike McCormack
Kureren
Kjell Ola Dahl
Cirkeltegneren
Fred Vargas
Egoisten Johann Fatzers undergang
Bertolt Brecht
The book of minds : how to understand ourselves and other beings, from animals to AI to aliens
Philip Ball
Kosmos
Witold Gombrowicz
Hændelser fra den umiddelbare uvirkelighed
Max Blecher
Den spanske pave
Torben Hangaard (f. 1950)
Guldet : den forunderlige historie om general Johann August Suter
Blaise Cendrars
d. 29. juli 2016
af
af
Jacob Holm Krogsøe
d. 29. juli 2016
En fabulerende røverhistorie og en fortælling om hvordan historier bliver til. En feberdrøm blandet med realisme. Originaludgaven er fra 1926 og bogen henvender sig primært til læsere af eksperimenterende litteratur.
Romanens to hovedpersoner, Moravagine og jegfortælleren, der løslader Moravagine fra et sindssygehospital, rejser fra Europa til USA, videre til Sydamerika og tilbage til Europa, mens de bliver indblandet i mange af de hændelser, der var med til at definere starten af 1900-tallet. Romanen er skrevet af Blaise Cendrars tilbage i 1926. Udover romanen er der tilknyttet et efterskrift hvor Cendrars skriver om tilblivelsen.
En sær, morsom, skræmmende og udfordrende roman, hvor Cendrars leger med sproget, med fortællingen og den måde, man som læser søger efter mening i tekster. Der er så mange ting på spil, at det er en roman som kræver at blive læst flere gange og det er bestemt ikke en roman for alle. De konkrete beskrivelser af handlingen krydres med passager som denne: "Dybeste nu. Alting skifter omgang, vinkel, udseende. Alting fjernes, alting kommer nærmere, forenes, fattes, griner, lægges for dagen og skærpes." Det giver romanen en karakter af en poetisk feberdrøm, som giver røverhistorien et ekstra lag.
"Moravagine" er på mange måder et unikum, men i forhold til det poetiske ligner den Cendrars' egen Den transsibiriske prosa - & PanamakanalenNøgen frokost og har også et tydeligt med slægtskab med Burroughs' eksperimenterende og syrede Nøgen frokost"Moravagine" er på mange måder et unikum, men i forhold til det poetiske ligner den Cendrars' egen Den transsibiriske prosa - & Panamakanalen og har også et tydeligt med slægtskab med Burroughs' eksperimenterende og syrede .
d. 17. aug. 2016
af
af
Mikkel Boris
d. 17. aug. 2016
d. 12. jan. 2017
af
af
Lotte Kirkeby Hansen
d. 12. jan. 2017
d. 12. aug. 2016
af
af
Jørgen Herman Monrad
d. 12. aug. 2016
Årg. 31, nr. 1 (2017)
af
af
Simon Lorentzen
Årg. 31, nr. 1 (2017)
