Ny krimititel (den syvende) med Turèll's sædvanlige særpræg - dog, synes jeg, en klædelig anelse modificeret i forhold til de tidligere bøger: sprogligt ikke helt så overvældende, og vor helt,den navnløse journalist, er ligefrem ved at blive en tilpasset småbarnsfar, der længes efter familien som græsenkemand i augustheden på stenbroen. Han har også fået fast arbejde med eget kontor hoschefredaktør Otzen. Værtshusene har dog heldigvis åbent trods sommerheden og i byen befinder sig, ligeledes som græsenkemand, politiinspektør Ehlers, så da en af journalistens gamle jazzvenner dør,ikke som først så rimeligt antaget af en overdosis, men forgivet af stryknin, kan læseren med afslappet nydelse følge de to umage makkeres overraskende, men helt logiske opklaringsarbejde. Føjer,som de foregående bøger, stadig nye dimensioner til hovedpersonerne. Sprog, personer, miljøer, intrige -det hele er atter i topklasse. Et p.s. Forlaget oplyser, at Mord i mørket bliverfilmatiseret. Suppl?.