"Distriktet" - ja, altså ikke Hill Street, men Turèll's helt specielle 'asfaltjungle' af et Vesterbro, hvor Stjernecaféen står som et vigtigt fikspunkt, er igen den ydre rumme om en rækkemord. En tilsyneladende sindssyg snigmorder er på spil og nedskyder bl.a. en af gadens 'løse fugle', for senere at dræbe en narkoman og en tilfældig værtshusgæst. Heldigvis er vorjournalist/detektiv fra 'Bladet', kæresten Gitte, politiinspektør Ehlers og hele det brogede persongalleri i så fin FORM (for så vidt man KAN være det i 'Distriktet'!), ganske som forf. også er dether i bogen. Kriminalintrigen er iøvrigt ikke imponerende. Bogens force er imidlertid også en ganske anden, nemlig Turèll's eminente sprog, der administreres sikkert, til såvel at skabe rammer somat udfylde dem. Dertil kommer så de mange fraseringer i teksten og de underspillede kommentarer til livet i almindelighed og til livet i 'Distriktet' i særdeleshed. Omstændigheder, der bygger dennepastiche over 'Den hårdkogteamerikanske kriminalroman' op til en morsom og underholdende dansk roman. Fortsat ingen slinger i Turèll's Mord i/på/ved...-serie, men professionelt arbejde, der trodsblod og kugler signalerer underholdning og iøvrigt sigter vanligt bredt.