I antologien Ka' De li' krimi anføres det bl.a., at Turèll »har taget patent på privatdetek-tivgenren og gjort den til en slumromantisk folkekomedie«. En karakteristik, der næppe er ved sidenaf, samtidig med at den langtfra er fyldestgørende. 'Slum-romantikken' er her omplantet fra Vesterbro til San Francisco, hvor trekløveret: Bladets journalist/ detektiv og Gitte (nygifte og påbryllupsrejse) og inspektør Ehlers boltrer sig med at optrævle en narkoliga. Her og der og allevegne i og omkring San Francisco færdes de, medens forf. kyndigt fører læseren afsted: her HaightAshbury, her Geary, her Monterey (Steinbeck) m. v. Lokalkoloritten befolket med tilhørende rigtige krimi-arketyper får sit, også takket være - hvad der kunne tilføjes den indledende karakteristik -forf .s sproglige artisteri. Sans og timing for den helt rigtige (og lune) replik demonstreres endnu en gang, plottet står lidt mere blegt. I et tiår har Turèll forvaltet og især fordansket en delaf alle krimi-elskeresfælles arvegods: boet efter den hårdkogte amerikanske krimi, som den blev formet af Hammett og perfektioneret af Chandler. Udfra dette har Turèll skabt sin pastiche uden atafvige fra den en gang afstukne kurs. Hans læsere vil da også her kunne nikke genkendende til en krimi af vanlig stilsikker facon.